Kronprinsesse Victoria: Prinsesse Estelle er en skarp pige
Den 40-årige kronprinsesse Victoria indviede onsdag det 700 kvadratmeter store Marinpedagogiske Center ved Ribersborgsstranden i Malmö.
Ved åbningsceremonien talte kronprinsessen ifølge Svensk Damtidning om sin datter, femårige prinsesse Estelles interesse for det maritime liv.
- Estelle, det er en skarp pige! Min datter er interesseret i alt, der har med natur og miljø at gøre, sagde kronprinsesse Victoria i sin tale.
Prinsesse Estelle stillede spørgsmål
Efterfølgende indviede hun centeret ved at sætte en krabbe ud i det lille akvarium, og senere fortalte kronprinsesse Victoria om en udflugt med sin datter.
Ugen forinden havde de nemlig været på Askölaboratoriet i Sörmland, og allerede i båden på vej derud, begyndte prinsesse Estelle at stille spørgsmål.
”Mor, hvad er forskellen mellem tang og alger?”, og her fik mor og datter så at vide, at tang har rødder.
Det nye maritime hus er vigtigt
Ifølge kronprinsesse Victoria er det sådan viden, der gør, at man bliver bekymret for verden og vælger at tage hånd om den.
Derfor understregede den svenske kronprinsesse også vigtigheden af det nye hus, som hun indviede samme dag.
Kronprinsesse Victoria understregede samtidig, at pædagoger spiller en vigtig rolle for, at børn får viden om natur og miljø.