Cancerramte Henriette Løve dansede for livet: Bitterhed kan jeg ikke bruge
Trods lægernes fejlvurderinger, der betød, at Henriette Løve kom alt for sent i gang med at blive behandlet for cancer, var der ingen bitterhed at spore, da BILLED-BLADET mødte hende til ”Vild med dans” Knæk Cancer-aften på Det Kongelige Teater.
Livsbekræftende rumba
Her havde hun være på scenen og leveret en flot og livsbekræftende rumba sammen med den tidligere ”Vild med dans”-stjerne Steen Lund.
I salen sad hendes mand, Tony, og de to ældste af parrets i alt fire sønner og fulgte med i mors glade dansetrin.
- Det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg så nærmest intet, mens jeg dansede. Jeg nød det bare fuldt ud, fortalte en glad Henriette Løve.
Bitterhed kan jeg ikke bruge
Henriette er ikke bitter over, at lægerene ikke tog hendes egen mistanke alvorligt og først langt senere måtte erkende, at Henriette Løve havde en alvorlig brystcancer, der havde bredt sig til bl.a. lymferne, lever og lunge.
- Nej, bitterhed kan jeg ikke bruge til noget. Jeg har i hele forløbet bestræbt mig på at tænke positivt, fortalte en storsmilende Henriette Løve.
Næsten kræftfri
Fra at være erklæret uhelbredeligt syg, er Henriette Løve i da næsten kræftfri.
- Ved den sidste scanning var der ingen cancer tilbage i de indre organer, og nu er der kun en lille smule tilbage i brystet.