Se sød musikvideo: Rasmus Seebach synger til Holger om Tommy
Rasmus Seebach udkommer 24. november med en ny plade, og i dag udgiver han singlen "Farfar sang".
Hele albummet er dedikeret Rasmus Seebachs søn, Holger, og i denne sang synger Rasmus selvfølgelig om sønnikes farfar, den folkekære Tommy Seebach.
"Jeg ser, hvordan du reagerer på stemmen. Måske den minder om min," synger han til sin søn.
Lære farfar at kende
Det er også med en anelse vemod, sangen er blevet til. På sin Instagram skriver Rasmus Seebach.
- Sommertider ærger jeg mig over, at Holger aldrig mødte sin farfar. Jeg håber, han kan lære ham lidt bedre at kende gennem denne sang.
Rasmus Seebachs musikvideo med minder
Der er ingen tvivl om, at Rasmus Seebach har gravet dybt ned i de gode minder om faderen, der døde i 2003, 53 år gammel. I musikvideoen har han haft fat i de gamle familiefotoalbum og Tommy Seebachs mange LP-singler.
Hør singlen og se musikvideoen på Rasmus Seebachs facebookside.