Chikke prinsesse Marie i Paris
Man kan som dansk prinsesse og parisisk født næppe ønske sig en bedre anledning til et besøg i sin hjemby end at åbne en udstilling om danske juletraditioner.
Derfor var der også al mulig grund til at smile for prinsesse Marie, da hun ankom til den danske ambassadørs residens i Paris.
Prinsesse Marie besøger i disse dage sin fødeby, blandt andet for at åbne en kæmpe juleudstilling i stormagasinet BHV i hjertet af Paris.
Danske juletraditioner i Paris
Stormagasinet har i år valgt at sætte fokus på de danske juletraditioner, og pariserne øver sig i disse dage på danske ord som "hygge" og "god jul".
Marie til frokost hos ambassadøren
Ambassadør Kirsten Malling Biering indledte prinsessens besøg med en reception og frokost i residensen, som ligger kun et stenkast fra byens vartegn, Eiffeltårnet.
Her fik prinsesse Marie lejlighed til at hilse på en udvalgt skare af danske erhvervsfolk, som har bidraget til jul i BHV.
Ikke kun prinsesse Marie er smart i lyserød - også kronprinsesse Mary har hang til den feminine farve. Se billederne i galleriet herunder: