René Holten Poulsens lille hundehvalp blev væk
Selv om René Holten Poulsen ikke er en curling-"hundefar", var han noget bekymret, da hans hundehvalp, Bruce, forleden var væk.
- Det ligger lidt til racen (Alaskan Klee Kai, red.) at gå sine egne veje, men det var da ikke så sjovt, da han var væk, fortæller René Holten Poulsen til BILLED-BLADET.
Bruce var væk i en time
Lille Bruce syntes sikkert selv, det var en fest at være alene på udflugt, men da René Holten Poulsen endlig fandt den efter en time, var Bruce ikke så kæphøj.
- Nej, han var ret stille, og det kan jo være, han så har lært, at det ikke er så sjovt at blive væk, mener René Holten Poulsen.
Faktisk var lille Bruce kun 500 meter væk, da han blev fundet, men det kan jo også være langt, når man bare er en lille hund - ganske vist med et stort ego.
Bruce charmer kvinderne
Når René Holten Poulsen har nogle af de tildigere "Vild med dans"-kollegaer på besøg, er Bruce storchamør.
- Han charmer virkelig. Forleden lå han i sofaen og blev nusset af tre kvinder. Heldige hund, konstaterer René med et grin.