Læs også
Tina Müller flytter til Herning i julemåneden
Tina Müller har afsluttet optagelserne til denne sæson af ”Madmagasinet”, hvor det sidste program vises den 20. december på DR1. Formatet er nyt for Tina, der i 10 år har været vant til at lave live-TV som sportsvært.
- Jeg har lært meget af det, og jeg kan bruge mig selv på en anden måde og vise mere af min egen person. Det er der ikke tid til i en kort, direkte nyhedsudsendelse, for da skal man bare levere. Så den oplevelse har været sjov, siger Tina til BILLED-BLADET.
Hun har også fået en større indsigt i mad og fødevarer, og hun glæder sig til at få endnu mere viden og endnu flere oplevelser i selskab med medværten Adam Aamann. En ny sæson kommer nemlig til foråret på DR1.