6. dec. 2017
Af af Karina Didriksen

Peter Schrøder: Her er min favorit-julekalender

Peter Schrøder.
Peter Schrøder.
Foto: Lars H. Laursen
BILLED-BLADET har spurgt de kendte, hvilken TV-julekalender de holder mest af. Skuespilleren Peter Schrøder er ikke i tvivl.

Gennem årene har der været mange gode julekalendere på TV, men Peter Schrøder er bestemt ikke i tvivl om, hvilken der er hans favorit.

– Min yndlingsjulekalender er ”Jul i den gamle trædemølle”, og du får mig ikke til at sige andet, sagde Peter Schrøder med et smil til BILLED-BLADET.

- Den har en speciel form for humor, jeg godt kan lide, understregede skuespilleren, som selv har hovedrollen i netop denne julekalender.

Jul i den gamle trædemølle

"Jul i den gamle trædemølle" blev sendt i 1990 og er TV 2's allerførste julekalender for voksne. Den blev genudsendt i 1995 og 2009.

Den har Peter Schrøder og Søs Egelind i hovedrollerne som ægteparret Flemming og Berit, der har så travlt, at de helt glemmer deres to børn - Kim og Louise.

Julekalenderen blev lavet i forlængelse af sketchene ”Er der mer’ kaffe”, der var en del af ”Eleva2ren” i årene 1988-1990.

https://imgix.billedbladet.dk/jul_i_den_gamle_traedemoelle_foto_nordisk_film_tv_2.jpg
Jul i den gamle trædemølle, TV 2, 1990.
Foto: TV 2

Læs mere om: