Dennis Ritter ringede til sin afdøde mor: Jeg ville bare høre hendes stemme
Det har været et hårdt år Dennis Ritter. I september mistede han både sin mor og far med seks dages mellemrum. Onsdag aften besøgte han sammen med sin bror Carsten Ritter ”Aftenshowet”, hvor de fortalte om deres sorg.
Dennis Ritter ville høre sin mors stemme
Dennis Ritters far var syg af kræft, og familien vidste godt, at det ville blive hans dødsårsag. Men det kom bag på dem, at den forfærdelige sygdom var grunden til morens dødsfald. Der gik seks dage fra at Dennis Ritters far døde til at hans mor også gik bort.
Savnet er stort for TV-værten, og han afslører i programmet, at han ringede til morens telefonsvarer for at høre hendes stemme.
- Vores far kunne jeg ikke ringe til, for jeg vidste, han ikke havde nogen telefonsvarerbesked, men det havde vores mor. Derfor havde jeg en periode på mange dage i træk, hvor jeg ringede til hende, bare for at høre hendes stemme, fortalte han.
Taler åbent om sorgen
Igennem det hård forløb har Dennis Ritter været meget åben om sin sorg. Han har blandt andet både skrevet et Facebook-opslag om farens og morens død.
I ”Aftenshowet” fortæller Dennis Ritter og hans bror om, at de havde brug for at dele deres sorg, og at Dennis Ritter faktisk har brugt det som et terapeutisk værktøj.