1. dec. 2017
Af Marianne Singer

KONGELIG DÅB: Prins Carl Philip og prinsesse Sofia viste deres børn frem

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho1681.jpg
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia strålede af glæde, da de efter dåben af prins Gabriel kom ud af slotskirken med deres to sønner.

En stolt og glad prinsesse Sofia kom ud med sin søn, prins Gabriel, i favnen efter at han var blevet døbt i Drottningholms slotskirke.

Ved sin side havde prinsesse Sofia sin lige så glædesstrålende mand, prins Carl Philip, som havde parrets bedårende søn, prins Alexander, på armen.

Stemningen var i top

Selvom det var frysende koldt udenfor, var stemningen helt i top, da dåbsfamilien stillede op til fotografering.

Sammen med prins Alexander vinkede prinsesse Sofia og prins Carl Philip veloplagt til de royale fans, der stod ude foran slotskirken.

Efter få minutter gik dåbsfamilien ind på slottet, hvor fejringen fortsatte.

Læs mere om: