Bagedyst-Rosa Kildahl i sorg: Har mistet sin far
60-årige Rosa, som vandt seernes hjerter i “Den store bagedyst”, er i sorg.
Hun har mistet sin far på knap 96 år, fortæller hun i et indlæg på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra.
Så Bagedyst-finale med blandede følelser
- Sidste uges finale i Bagedysten blev set med blandede følelser. Min far døde dagen før finalen - næsten 96 år gammel sov han stille ind. Nej, jeg tror ikke han døde, fordi jeg ikke kom i finalen....
- Men måske holdt han sig i live, så længe jeg var med i Bagedysten. Et langt liv forskånet for sygdom er slut. Det må man gerne glæde sig over - trods alt!, skriver Rosa.
Efteråret har været fyldt med både lykke og sorg for Rosa. I premiere-ugen for ”Den store bagedyst” fyldte hun 60 år og blev gift med sin store kærlighed, Carsten.
Få et gensyn med alle årets deltagere i "Den store bagedyst" 2017 herunder: