10. dec. 2018
Af Pia Meisner
28 BILLEDER: Se de fantastiske Nobelkjoler
Nyd et smukt gensyn med de fantastiske gallarober fra Nobelfesterne i 2016, hvor kronprinsesse Victoria, prinsesse Madeleine og prinsesse Sofia endnu en gang stjal al opmærksomheden.
De traditionsrige Nobelfester i Stockholm, der altid finder sted den 10. og 11. december, er blandt årets absolutte kongelige højdepunkter.
Mens vi tæller ned til dette års Nobelfester, kan I nyde dette dejlige gensyn med den svenske kongefamilie fra 2016.
Pragtfulde gallakjoler og strålende diademer
Kronprinsesse Victoria og hendes mor, dronning Silvia, var begge i vidunderlige sølvfarvede gallarober, mens prinsesse Madeleine havde valgt et romantisk rosa look, og prinsesse Sofia var i en dramatisk smaragdgrøn robe.