Nikolaj Coster-Waldau: Disse roller er hans mors favoritter.
Nikolaj Coster-Waldaus mor, Hanne Søborg Coster, afslørede ved Nordisk Film-prisen før jul, hvilke to af hendes søns mange store film-præstationer, hun er blevet mest rørt af.
Klaret sig godt
– Rollen i filmen ”Tre ting” (hvor han spiller romantisk røver, red) og rollen i ”En chance til”, hvor han er politimanden, der stjæler et barn. Men selv de film, der blev et flop, har vi nu grinet af, sagde Hanne Søborg Coster til BILLED-BLADET.
-Jeg har altid haft stor tillid til, at alle mine tre børn har kunnet klare sig godt, og har hele tiden bakket dem op i det, de har gjort. Min egen far var musiker, så jeg har kendt til et kunstnerliv på landevejen, sagde Hanne Søbog Coster.
Ser ikke succes-serien
– Ser du ham i ”Game of Thrones”?
– Shyyy ..,, smilede Hanne, og markerede med en finger for læben og et glimt i øjet, at det var et svar som Nikolaj ikke lige skulle høre.