VIDEO: Dronning Margrethe med Frederik og Mary til nytårskur på Christiansborg Slot
Det lille dramatiske uheld i Drabantsalen på Christianborg lagde ingen dæmper på stemningen, for garderen kom sig hurtigt og dronningen Margrethe lagde næppe mærke til, at der manglede en enkelt garder i æresparaden.
Den inspicerede majestæten ellers, da hun ankom til Christiansborg Slot for at tage hul på årets 2. kur for diplomatiet i Danmark.
Godt 80 ambassadører fra ligeså forskellige lande kom med deres ægtefæller for at ønske dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary godt nytår.
Også dronningen tog ordet i Riddersalen på Christianborg, og holdt en lille, varm improviseret tale, inden majestæten satte sig på en stol med sin søn kronprins Frederik og kronprinsesse Mary stående ved sin side.
Efter at have hilst personligt på de mange diplomater, der ventede på række i salen, var der efterfølgende reception.
Se de kongeliges ankomst til Christiansborg og nogle af de mest spektakulære diplomater, som kom for at ønske den kongelige familie godt nytår, i videoen øverst.