22. jan. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen venter en pige

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180121_kh_bu6q0830.jpg
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Neel Rønholt var et af de absolutte højdepunkter, da der var Robert-nomineringsfrokost på Tivoli Hotel i København i weekenden. Gravide Neel så flot ud med sin fine, runde mave.

Skuespillerparret Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen nyder allerede familielivets glæder med datteren Ellen, og nu kan den lille familie glæde sig over, at der en lillesøster på vej til Ellen.

Da BILLED-BLADET mødte Neel i forbindelse med Robert-nomineringsfrokosten, fortalte hun glad om sine projekter her op til fødslen.

Neel Rønholt vil være sammen med babyen

- Det største projekt ligger her i min mave, men ellers er jeg i gang med at lave Nipskanalen, som jeg laver sammen med Julie Ølgaard og Laura Christensen. Vi skal i gang med at optage anden sæson i morgen og de næste to uger, som kommer i februar, og det er det. Så er planen, at når vi har optaget det, er der et par uger, til jeg skal føde. Så da tænker jeg at tage lidt barsel og lige gøre klar, sagde Neel og fortsatte:

- Når jeg har født, skal vi sandsynligvis lave noget mere med Nipskanalen, og så skal jeg lave noget teater til efteråret, men indtil da tænker jeg, at jeg tager det, som det kommer. Jeg tror, jeg gør det ligesom sidst, jeg var på barsel. Hvis der kommer et eller andet spændende, så siger jeg ja til det, og ellers vil jeg bare prioritere at være sammen med hende her, sagde Neel og holdt sig på maven, som altså gemmer på en lille pige.

Har det godt

Gravide Neel var virkelig et af de absolutte højdepunkter, da der var Robert-frokost på Tivoli Hotel i København.

Rønholt så flot ud med sin fine, runde mave under den blomstrede kjole, og hendes ventetid har da også været god.

– Alt går godt, sagde Rønholt på den hyggelige eftermiddag sammen med kollegerne fra film og TV.

Læs mere om: