26. jan. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria og Estelle heppede på Daniel

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180125-232850-3-2_2.jpg
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Victoria og børnene, Estelle og Oscar, sad på tilskuerpladserne, da prins Daniel var på banen til en helt speciel ishockey-kamp i hjembyen Ockelbo.

Da den nye sportshal i Ockelbo blev indviet, var det med en af byens stolte sønner i hovedrollen.

Prins Daniel, der er født og opvokset i byen, var vendt tilbage for at spille med i en opvisningskamp på hallens nye ishockeybane.

Daniel var på hold med en sand stjerneparade af svenske ishockey-helte anført af verdens måske bedste spiller gennem tiderne, Peter Forsberg.

Kronprinsesse Victoria var sammen med børnene, prinsesse Estelle, fem år, og prins Oscar, på snart to år, taget med til Ockelbo for at følge Daniels præstation på isen.

https://imgix.billedbladet.dk/3.04114349.jpg
Foto: All Over

Victoria og Estelle fulgte kampen tæt

Det var især Victoria og Estelle, som fulgte kampen tæt, og de kunne se prins Daniel gøre en ganske god figur på skøjter og med hjelm, tandbeskytter og masser af polstring under ishockeytrøjen.

Prinsen var langtfra som Bambi på isen, for han har faktisk i tidernes morgen været en habil ishockeyspiller i de svenske ungdomsrækker.

– Jeg har været syg og har ikke rørt mig i to uger og har ikke spillet en kamp de sidste 22 år, så jeg er lidt nervøs, sagde Daniel ydmygt i et interview med svensk TV før matchen.

https://imgix.billedbladet.dk/3.04114249.jpg
Foto: All Over

Daniel scorede og vandt

Victoria, Estelle og Oscar kunne efter kampen juble over en 8-6 sejr til farmands stjernehold Team Generation Pep mod Ockelbo Hockey Club.

Daniel scorede faktisk mål, selvom han altså, ligesom kronprinsesse Victioria i øvrigt, har været syg med forkølelse næsten helt op til kampen.

Læs mere om: