Højgravid Sofie Linde sejrede ved ZULU-show
Sofie Linde overraskede mange, da hun højgravid dukkede op ved Zulu Award. Men X-Faktor værten ikke blot kom og så - hun sejrede også for trejde gang.
- Zulu Awards er den største pris. Jeg er oprigtigt glad for prisen, sagde hun stolt til BILLED-BLADET.
Sofie Linde vandt pris for tredje gang
Det var tredje år i træk, at DRs Sofie Linde blev kåret som ’Årets tv-vært’ – en titel, hun ikke mindst kunne sikre sig for værtsjobbet i ’X Factor’, der sendes hver fredag på DR1.
- Jeg troede, det vildeste jeg kunne få ud af det var veer og en hyggelig aften, men nu vil jeg fejre det. Ved at at spise to mælkesnitter, og når de andre tager til efterfest tager jeg hjem, og ser et afsnit af "Årgang 0", sagde Sofie Linde.
- Jeg skal føde "anytime", og jeg var i tvivl om jeg ville komme. Men jeg vejede det op og sagde: Hvad er det værste der kan ske. Det var at gå i fødsel - og det vil jeg sygt gerne, sagde Sofie Linde.
Zulu Award priserne 2018 uddelt
TV 2 Zulu uddelte 12 priser oven en hel dags 'Zulu Awards Festival '18' i Royal Arena i København.
Priserne gik de store navne inden for musik, radio, tv, film og sociale medier.
Zulus seere og netbrugere havde kåret årets prismodtagere. De var:
Årets kunstner: Rasmus Seebach
Årets originale tv-program: Petra elsker sig selv
Årets webstar: Stephanie Karma (Geggo)
Årets danske tv-serie: Perfekte Steder
Årets lyd: GO' NOVA - NOVA FM
Årets livenavn: Nik & Jay
Årets tv-vært: Sofie Linde
Årets hit: Déjà vu (Scarlet Pleasure)
Årets danske film: Underverden
Det vi allesammen grinte af: Holly og Uffe Holm
Årets nye navn: Skinz
Årets danske skuespiller: Dar Salim ('Underverden')
Zulu Awards-festivalen sendespå TV 2 Zulu og TV 2 Play på søndag den 4. februar - med optakt fra den røde løber klokken 18.45.