1. feb. 2018
Af Lisbeth Grube

Morten og Fies glade gensyn på Badehotellet

Morten Hemmingsen og Rosalinde Mynster
Morten Hemmingsen og Rosalinde Mynster
Foto: Birger Storm
Skuespillerne Morten Hemmingsen og Rosalinde Mynster har nydt at spille sammen i fem år.

Sejrer kærligheden mellem Fie og Morten?

Spørgsmålet blafrer i vestenvinden, nu hvor TV 2 blænder op for femte sæson af ”Badehotellet” den 12. februar. Skuespillerne bag, Rosalinde Mynster og Morten Hemmingsen, kan naturligvis ikke afsløre handlingen, men begge nyder samspillet.

- Det føles helt naturligt. Vi har arbejdet sammen gennem fem år nu, og det har kørt derudad fra dag 1. Det er så dejligt, siger Morten til BILLED-BLADET, da han og Rosalinde uddeler knus til hinanden og resten af holdet på pressemødet i kulisserne.

Som at komme hjem til familien

- Det fede ved ”Badehotellet” er, at selv om vi kun ses i sommerhalvåret, er det fuldstændig som at komme hjem til familien, fortæller Morten Hemmingsen.

Sæson fem byder på seks afsnit. Vi er nået til sommeren 1932, og stamgæsterne trodser krisen og flytter nok engang ind på Badehotellet for at nyde ferien. Men et velhavende vekselerer-par blander sig i flokken, så intet på det lille hotel går helt, som det plejer …

Se dejlige fotos fra gensynet og læs mere om ”Badehotellet” i BILLED-BLADET nr. 6, der er på gaden torsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/20180130_bst_30r6459_0.jpg
Morten Hemmingsen og Rosalinde Mynster.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: