Hertuginde Catherine og prins William: Tjekket med tophue
Bare fordi temperaturen ligger under frysepunktet kan man stadig se tjekket ud, viste prins William og hertuginde Catherine, da de måtte klæde sig ekstra varmt på under deres officielle besøg i først Sverige og derefter Norge.
Allerede under prinseparrets første programpunkt på en bandy-bane i Vasaparken, Stockholm, var prins William og hertuginde Catherine i dejligt lunende tøj.
Hertuginde Catherine med stilfuld strikhue
Hertuginde Catherine vakte opsigt med sin dejlige strikhue i uld med grå kvast, der ifølge hjemmesiden Whatkatewore er fra Eugenia Kim.
Få dage senere i Norge var hertuginde Catherine og prins William igen smarte med tophuer.
Denne gang bar prins William en blå strikhue og hertuginde Catherine var flot med en snehvid strikhue i en uldblanding og med kvast fra Barts, model Jasmine Beanie.
Også vores egen kronprinsesse Mary har god smag i strikhuer. Gå på opdagelse i det skønne galleri herunder og nyd alle kronprinsessens lune vinterhuer.