Dronning Margrethe er sammen med familien på Fredensborg Slot
Fredensborg Slot har dagen igennem dannet rammen om smukke scener med mange sørgende mennesker, der mindes prins Henrik, som sov stille ind tirsdag den 13. fenruar klokken 23.18.
Flere hundrede lokale borgere har været samlet foran slottet midt på dagen, og lidt før klokken 13.00 ankom kronprinsparret og prins Joachim med prinsesse Marie til Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe tog imod indenfor.
Mary og Frederik bar mørke solbriller
På grund af de mange mennesker på slotsområdet kørte de kongelige meget stille og roligt over brostenene og ind på slotspladsen, hvor de steg ud af bilerne.
Både Frederik og Mary samt Joachim og Marie bar mørke solbriller på den tunge dag oven på en aften og nat med den bevægede afsked med højtelskede prins Henrik.
Samler familien
Det gjorde et dybt indtryk på de mange mennesker ved slottet at se prins Henriks to sønner og svigerdøtre ankomme til Fredensborg for at være sammen med dronning Margrethe.