VIDEO: Skønne højdepunkter fra rød løber til BILLED-BLADETs TV-GULD
De mange stjerner på gæstelisten til BILLED-BLADETs TV-GULD-fest var særdeles veloplagte ved ankomsten til Hotel d'Angleterre. Blandt de mest veloplagte og velklædte gæster på den store aften var det nye værtspar i Vild med dans. Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald leverede varen på den røde løber i Galleriet, hvor BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau stod og tog imod alle de festklædte og glade gæster, der skulle nyde en vidunderlig aften i Palmehaven på Københavsn flotteste hotel.
Stjerneværter og Årgang 0-piger
Også værtsprofiler som Lisbeth Østergaard, Cecilie Hother, Tina Müller, Sisse Fisker, Kåre Quist og Michéle Bellaiche samt Stephanie, Emma og Rachel fra Årgang 0 viste sig fra deres fineste side allerede fra første festfløjt på Hotel d'Angleterre.
Se flere skønne billeder i BILLED-BLADET nr. 10, der er på gaden på torsdag med et stort 32-siders gyldent festtillæg, hvor vi byder på en perlerække af skønne billeder af kjoler, kys, kram, glæde og jubel fra årets fantastiske TV-GULD-begivenhed med Danmarks mest funklende kvindelige og mandlige TV-stjerner i hovedrollerne.