Lene Beier afslørede personlig rekord på den røde løber
Lene Beier præsterede noget helt ekstraordinært fredag i forbindelse med sin deltagelse i BILLED-BLADETs TV-GULD-fest. Hun ankom til den særlige galla-aften i højt humør sammen med sin elskede Anders Beier, og det var der flere årsager til.
- Jeg kan bare godt lide at være til BILLED-BLADETs GULD-fest, for det er altid helt vildt sjovt. Folk hygger sig og slapper af, og man er sammen med nogle kolleger, man ser rigtig sjældent, lød det fra Lene, der havde det helt store smil på allerede fra første festfløjt.
Lene kom i øvrigt med en smule sved på panden efter en hektisk arbejdsdag. Det løftede hun sløret for ved ankomsten til velkomstchampagne på Hotel d’Angleterre klokken 17.30 fredag aften.
Lenes vilde verdensrekord
- Jeg kan lige fortælle dig en lille hemmelighed. Jeg blev færdig fra arbejde her klokken 16.00, og kvart over fire var jeg hjemme i kedeldragt og med murerstøv i håret og lugtede af bål, fordi vi var ude at lave et boligprogram til TV2 Fri, og så havde Anders givet mig en halv time til at blive klar, komme i bad og få tøj på og det hele. Det tog 28 minutter. Det er min verdensrekord, sagde en stolt Lene Beier, der fulgte rekorden op med en sand triumf, da hun med BILLED-BLADETs læseres hjælp erobrede titlen som Årets kvindelige underholdningsvært ved TV-GULD-festen.
Du kan se fantastiske billeder fra og læse alt om årets store fest på Hotel d’Angleterre i den nye udgave af BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag.