11. mar. 2018
Af Marianne Singer

NYT BILLEDE: Prinsesse Madeleines store børn tager imod deres nye lillesøster

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/7.08636057.jpg
Foto: ALL OVER PRESS
Prinsesse Madeleine har lagt et skønt foto på Instagram af prinsesse Leonore og prins Nicolas, der byder deres nyfødte lillesøster velkommen derhjemme.

Far Chris O'Neill fortalte lige efter fødslen af sit og prinsesse Madeleines tredje barn, fredag den 9. marts, at parrets to store børn længtes efter at møde deres nye søskende.

Et nyt foto på prinsesse Madeleines Instagram-konto viser nu, hvor glade prinsesse Leonore, 4, og prins Nicolas, 2, var for se deres bedårende lillesøster.

Ligger trygt hos prinsesse Leonore

Den lille prinsesse ligger trygt og sover hos sin storesøster, mens storebror Nicolas kærligt kigger ned til det nyeste medlem af familien.

Prinsesse Madeleine har netop åbnet sin Instagram-konto og har valgt at byde velkommen med det kære billede af sine guldklumper.

Velkommen hjem

Billedet med teksten "Leonore og Nicolas byder deres lillesøster velkommen hjem" er taget hjemme hos prinsessefamilien i deres lejlighed i det indre Stockholm.

Den lille prinsesse blev født på Danderyds Sjukhus fredag nat.

Læs mere om: