Sådan hjælper prinsesse Sofia sin mand
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev gift den 13. juni 2015, og siden da har prinseparret kørt et tæt og stærkt parløb.
I den svenske udgave af modemagasinet Elle fortæller prins Carl Philip nu, hvordan prinsesse Sofia engagerer sig i hans designprojekter.
Forskellige svar
Ifølge Expressen står prins Carl Philip og hans samarbejdspartner, Oscar Kylberg, bag en ny brillekollektion for den store optikerkæde Synsam.
I den forbindelse har prins Carl Philip sammen med Oscar Kylberg givet et interview til Elle, hvor de fortæller, at deres partnere er med i designprocessen.
- Ja, de er konstant nærværende. Vi kan godt lide at engagere vores respektive hustruer i vores arbejde. Nogle gange får du et svar, som du vil høre, og nogle gange får du andre svar, siger prins Carl Philip til magasinet.