VIDEO: Så fantastisk bliver Frederiks 50-års fødselsdag
Der bliver gang i den i maj, når kronprins Frederiks 50-års fødselsdag skal fejres over flere forrygende dage i hele Danmark. I dag har kongehusets kommunikationsafdeling sendt en pressemeddelelse ud om alle de mange begivenheder, kronprinsen og hans familie og alle danskere kan glæde sig til. Der er blandt andet balkonscene på Amalienborg og gallataffel på Christiansborg Slot at se frem til.
Glæd jer til masser af højdepunkter og fester
Her taler BILLED-BLADETs Ulrik Ulriksen med hofreporter Marianne Singer om de mest markante højdepunkter, og om hvem der kan være at finde på gæstelisten til den store fødselsdagsfest på Christiansborg Slot.
Der er også store forventninger til en særlig tur med kongeskibet Dannebrog og til kæmpe fødselsdagskoncert i Royal Arena. BILLED-BLADET dækker naturligvis alle de festlige begivenheder, store såvel som små, i forbindelse med kronprinsens runde dag.