18. apr. 2018
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: Prinsesse Sofia til forårsfest i flot galla-genbrug

prinsesse sofia
Prinsesse Sofia.
Foto: AOP
Prinsesse Sofia strålede til stor forårsfest i en elegant maxi-nederdel, som hun tidligere har båret til en gallafest på slottet.

Der var stil over prinsesse Sofia, da hun var æresgæst ved en forårsfest i Fotografiska i Stockholm arrangeret af FN's udviklingsprogram UNDP.

Prinsesse Sofia var under overskriften "En målrettet aften" med til at fejre arbejdet med FN's 17 verdensmål.

Prinsesse Sofia i svensk design

Til festen så prinsesse Sofia vidunderlig ud i en smuk, sort maxi-nederdel prydet med et væld af blomster i 3 D-effekt af den svenske designer Ida Sjöstedt.

Kjolen bar prinsesse Sofia også, da hun i januar deltog i en stor gallafest på det kongelige slot i forbindelse med det islandske statsbesøg.

Med blonder og diadem

Dengang havde prinsesse Sofia valgt at kombinere nederdelen med en sort blondebluse og sit bryllupsdiadem.

Til sit forårslook bar prinsesse Sofia en matchende, stram bluse og en perlebesat clutch fra & Other Stories, der med sine mange farver gav et flot pift til resten af looket.

Prinsesse Sofia til forårsfesten:

https://imgix.billedbladet.dk/3.04127556.jpg
Foto: AOP
https://imgix.billedbladet.dk/3.04127570.jpg
Foto: AOP

Prinsesse Sofia til det islandske statsbesøg i januar:

https://imgix.billedbladet.dk/3.04112102.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: