24. apr. 2018
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: Kate hyldede prinsesse Diana på rørende vis efter fødslen

Hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine med deres nyfødte dreng.
Foto: AOP
Hertuginde Catherine mødte pressen med sin mand og søn i en flot, rød kjole med hvid krave, der mindede meget om den kjole, prinsesse Diana bar efter fødslen af prins Harry.

Hertuginde Catherine strålede af velvære og lykke, da hun efter fødslen stillede op til billeder for verdenspressen sammen med prins William og deres nyfødte søn.

I dagens festlige anledning bar hun en enkel og elegant kjole fra Jenny Packham i stærk rød og med en hvid Peter Pan krave.

Med prins Harry på armen

Et look, der i høj grad minder om det, prinsesse Diana viste sig i efter fødslen af prins Harry i september 1984.

Prinsesse Diana havde også født prins Harry på St. Mary's Hospital i London, hvor hun med prins Harry i favnen og prins Charles ved sin side mødte pressen.

Prinsesse Diana ikke glemt

Den røde frakke var fra Jan van Velden og dertil bar prinsesse Diana en hvid skjorte og en rød sløjfe.

Hertuginde Catherine sørgede dermed, at hendes afdøde svigermor, prinsesse Diana, ikke var glemt på den store dag.

Prinsesse Diana med prins Harry i favnen i 1984:

https://imgix.billedbladet.dk/7.09082550.jpg
Foto: AOP

Prinsesse Diana med prins Charles og prins Harry:

https://imgix.billedbladet.dk/7.07074907.jpg
Foto: AOP

Prins William og hertuginde Catherine med deres nyfødte søn:

https://imgix.billedbladet.dk/7.09082479.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: