SE VIDEOEN: Nikolaj Hübbe viser sine dansemoves
I en ny video har ”Vild med dans”-dommer og balletmester Nikolaj Hübbe lagt jakkesættet på hylden og viser, at det sagtens kan lade sig gøre at danse ballet hjemme i stuen i jeans og t-shirt.
Til gengæld har han lidt større udfordringer med at huske, hvad han skal sige i videoen.
- Nu kan jeg ikke huske, hvad jeg skal sige, men I bliver super gode, forsikrer Nikolaj Hübbe i videoen.
Nikolaj Hübbe vil lære danskerne at danse ballet
De kommende to måneder vil stå i ballettens tegn, når danskere over hele landet kan lære at danse ballet.
Det kan de til en række arrangementer rundt i hele landet forud for den store Balletfestival 1.-9. juni.
- Men nu er det alle danskeres tur. Jeg udfordrer Danmark til at danse ballet! Det er ikke så svært, som det ser ud. Alle kan danse, på deres egen måde naturligvis. Derfor drager vi som optakt til Balletfestivalen rundt i Danmark for at få danskerne til at danse ballet, fortæller Nikolaj Hübbe i en pressemeddelelse.
Nikolaj Hübbe viser nye ballettrin
- Og samtidig vil jeg torsdag den 3., 10. og 17. maj vise nye ballettrin, som man kan øve sig på hjemme i stuerne. Grib konen, kæresten, børnene, venner, søskende, bedsteforældre og dans med!. Sammen, hver for sig eller udfordrer hinanden!, er balletmesterens opfordring til danskerne.
Se videoen her.