28. apr. 2018
Af Dorte Quist

Prins Daniel: Sådan får vi vores børn til at spise sundt

Prins Daniel og prinsesse Estelle
Prins Daniel og prinsesse Estelle
Foto: ALL OVER PRESS
Den svenske prins Daniel fortæller, hvordan han får børnene Estelle og Oscar til at spise grøntsager.

Ud over at være prins så er prins Daniel også en stresset småbørnfar, som skal sørge for, at hans børn, prinsesse Estelle, 6, og prins Oscar, 2, spiser sund mad, også når de er sultne lige før middagstid.

Weekend-slik

I et interview i supermarkedskæden Ica’s blad ”Buffe” fortæller den svenske prins, hvordan han og kronprinsesse Victoria klarer den kritiske ulvetime lige før aftensmaden.

-Når du står og forbereder maden, og børnene er sultne, så stil en skål med gulerodsstænger og tomatbåde frem i en lille skål. Det kan børnene spise, mens de venter på, at maden bliver klar. På samme måde kan man som voksen begynde middagen med en salat. Gem sodavand og slikposen til weekenden, hvor reglerne er lidt mere løse. Det skal jo heller ikke været for strengt. Man kan spise alt, men med måde, fortæller prins Daniel i interviewet.

https://imgix.billedbladet.dk/20170714-101153-3_28mb.jpg
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria med prinsesse Estelle og prins Oscar.
Foto: AOP

Læs mere om: