Dirch Passer fik sin statue: Døtrene kneb en tåre
Dirch Passers to døtre, Dorte og Josefine, blev tydeligt berørte, da de havde taget det røde velourtæppe af den 2,3 meter høje bronzestatue af deres far.
Den store skuespiller og komiker Dirch Passer døde i 1980.
Fem år undervejs
Mange hundrede Frederiksberg-borgere og revyfans var mødt op foran Revymuseet på Allegade på Frederiksberg, da foreningen Dirch Passers Venner præsenterede den flotte skulptur, der har været næsten fem år undervejs.
Det er idemanden Henrik Hansen, der har været ildsjælen bag etableringen af statuen, og det er kunstneren Nanna Drewes Brøndum, som har skabt skulpturen.
En statuette med hjem
Efter afsløringen fik de to døtre, Dorte og Josefine, hver overrakt en miniatureudgave af bronzestatuen. En gave, som de også blev meget rørt over.
Med ved afsløringen var også Josefine Passers datter Mathilde Passer, der i disse uger er i gang med sin afgangsforestilling som skuespillerelev på Riddersalen - blot et stenkast fra hvor den flotte statue af den unge Dirch Passer nu står i Revymuseets have.
Se skønne billeder af Dirch Passer herunder: