7. maj. 2018
Af af Helle Skram de Friis

TILLYKKE: Adam Price fylder 51 i strålende solskin

Adam Price
Adam Price
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
TV-kokken m.v. Adam Price kan den 7. maj fejre fødselsdag i fantastisk vejr.

Han må have opført sig eksemplarisk, for solen vælter ned fra en skyfri himmel den 7. maj, hvor det er Adam Prices fødselsdag.

51 år er der gået, siden TV-kokken, manuskriptforfatteren og restaurant-ejeren, der er søn af Birgitte og John Price, kom til verden.

Mange kender Adam Price fra den populære DR-serie ”Spise med Price”, hvor han tryller i køkkenet sammen med sin bror James Price.

TV-serier

Adam Price har dog gang i mange andre aktiviteter.

Han er en flittig manuskriptforfatter - til blandt mange andre - TV-serien ”Herrens Veje”.

Desuden har han skrevet et hav af revytekster og sammen med sin bror seks musicals.

I 2012 åbnede de to brødre restauranten ”Brdr. Price”.

https://imgix.billedbladet.dk/price.jpg
Adam Price, James Price
Foto: Christina Birch

Så Adam Price er absolut en travl herre, der brænder for de ting, han kaster sig over.

Skilt efter fem år

Netop det har hans selv i et stort interview i BILLED-BLADET angivet som den væsentligste årsag til, at han og Mischa Jemer i august 2107 blev skilt efter fem års ægteskab.

- Lidenskabelige mennesker har det med at omgås lidenskabelige mennesker. Hvis man så i et parforhold begge brænder for hver sit job, så kan man jo ende i en situation, hvor man pludselig deler for lidt tid sammen. Og dét, ved vi jo alle sammen, er gift i koppen. Pludselig bliver man fremmede for hinanden, forklarer Adam Price, fortalte Adam Price til BILLED-BLADET.

Læs mere om: