Kronprins Frederiks børn overraskede til musikshow: Søde ord til far
Den helt store overraskelse under DR’s fødselsdagsshow i Royal Arena søndag aften er, at DR har fået kronprins Frederiks fire børn til at sige søde ord om deres far.
I løbet af showet, der sendes live på DR1, er der små, båndede klip med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
- Stort tillykke med fødselsdagen, far!, lød det i kor fra kronprins Frederiks børn i det første klip, mens hele familien sad i Royal Arena og så det på storskærm.
Griner af sine vittigheder
Kronprins Frederik blev tydeligt rørt over at se sine dejlige børn på storskærm, og både han og Mary morede sig over de mange sjove og søde guldkorn.
- Han griner hele tiden af sine egne vittigheder, fortalte prins Christian om sin far i et af klippene, hvorefter prinsesse Isabella tilføjede:
- Han er som en 15-årig indeni!
Vincent og Josephine satte ord på
Også de syvårige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine satte ord på deres far – og på, hvad hans første handling som konge skal være:
- Sørg for at alle menneskene ikke smider skrald i naturen, lød det fra en miljøbevidst Josephine.
BILLED-BLADET bringer det hele
Glæd jer til BILLED-BLADET, som bringer alt om kronprins Frederiks store 50-års fødselsdagsfest.
Vi giver dig et fantastisk blad med et fornemt tillæg med alle de bedste billeder fra gallataflet på Christiansborg Slot.