VIDEO: Prins Joachim, prinsesse Marie og Felix hjem efter glad aften
Efter et festligt show i Royal Arena i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag forlod prins Joachim med prinsesse Marie, Grevinde Alexandra og prins Felix den store hal i Ørestaden.
Kronprinsesse Marys søster Patricia fulgtes med hofdame Christine Pii ud, og så forlod kronprinsparret og deres fire børn fest-arenaen.
Kronprinsesse Mary ville også med
Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine fulgtes til vognen, som ventede på at køre kronprinsfamilien hjem. Sidste kongelige i kronebilen var kronprinsesse Mary, som fordi bildøren pludselig blev lukket i syntes, at det virkede som om, at Frederik og børnene ville køre uden hende.
– Jeg skal også med, sagde hun med et smil, da hun fik døren op igen. Det fik Frederik og børnene til at grine. Og så gik det hjemad mod Amalienborg efter finalen på en forrygende uge med fødselsdagsfest.
Glæd dig til alt om Frederiks fest
Glæd dig til BILLED-BLADET i denne uge med alt om kronprins Frederiks fødselsdagsfest. Vi byder blandt andet på et fornemt tillæg med de skønneste billeder fra Gallataflet på Christiansborg Slot.