Læs også
Rørende gestus fra dronning Elizabeth til prins Philip på bryllupsdagen
92-årige dronning Elizabeth blev i maj måned opereret for øjenlidelsen grå stær.
Hun er efterfølgende kommet sig helt oven på operationen.
En talsperson fra Buckingham Palace bekræfter operationen over for det engelske ”Press Association”:
- Jeg kan bekræfte, at dronningen succesfuldt har gennemgået en kort, planlagt procedure for at behandle grå stær, siger talspersonen.
Operationen fandt sted på King Edward VII's Hospital i London. Det var også her, hendes mand prins Philip gennemgik en hofteoperation i april.
Der kan være større risiko for at få grå stær, hvis der har været fortilfælde i familien.
Dronning Elizabeths mor, dronningemoren, blev også opereret for grå stær i 1995.