Peter Belli fejrer 75-års fødselsdag i haven
I DMI’s vejrudsigt er der ikke tegn på regn tirsdag 19. juni og heldigvis for det.
For så kan Peter Belli fejre sin 75 års fødselsdag hjemme i haven i Greve ved det nye hus, som han og fru June fik nøglerne til 2. november sidste år.
Børn og børnebørn kommer
- Peter har ikke lyst til at holde en stor fest, men børn og børnebørn kommer selvfølgelig og fejrer Daddi, fortæller June Belli.
Børnene er der tre af, Chano, Michel og Natasja – og børnebørn er der hele syv stykker af.
Peter Bellis livret
Desuden komme der venner på besøg fra Esbjerg.
- Og de har bakskuld (en saltet, tørret og røget fladfisk) med. Det er Peters livret, fortæller June Belli.
Ulven knurrer
Peter Belli sluttede sit turnéliv med en fantastisk afskedskoncert i Amager Bio den 28. december, og nu hygger han og hans uundværlige June sig hjemme i deres nye hus.
Meen Peter Belli har ikke helt fundet pensionsrytmen endnu. Ulven Peter knurrer stadig.
Læs det store interview med Peter Belli i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 21. juni.