4. jul. 2018
Af Karina Didriksen

Prins William støtter de engelske fodboldhelte: Jeg kunne ikke være mere stolt

Prins William
Prins William.
Foto: AOP
Prins William bakker offentligt op om det engelske fodboldlandshold, som netop er gået videre til kvartfinalen i VM.

Tirsdag sparkede det engelske fodboldlandshold sig videre til kvartfinalen i VM, og blandt de mange jublende fans var britiske prins William.

Den 36-årige prins var så overvældet over Englands sejr over Columbia, at han gik ind på Kensington Palaces Twitter-konto og skrev en personlig hilsen til sit lands fodboldhelte.

- Jeg kunne ikke være mere stolt af England – en sejr i en straffesparkskonkurrence! I har virkelig fortjent jeres plads under VM-ottendedelsfinalen, og I skal vide, at hele landet bakker jer op på lørdag. Kom nu, England, lød udtalelsen fra prins William på Twitter.

Den royale hilsen fra prins William var blot underskrevet ”W”.

Prins William viste sin glæde

Det er yderst sjældent, at en britisk kongelig selv lægger noget op på de sociale medier, men prinsen er præsident for det engelske fodboldforbund FA og ville dele sin glæde offentligt.

England og Columbia spillede 1:1 i den ordinære spilletid og måtte ud i en straffesparkskonkurrence. Her vandt England med 4:3 over Columbia, og dermed gik prins Williams hjemland videre til kvartfinalen. Den skal spilles lørdag eftermiddag mod Sverige.

Det er første gang i 12 år, at Englands fodboldlandshold er gået videre til kvartfinalen ved VM. Desværre måtte det danske fodboldlandshold selv se sig slået af Kroatien i ottendedelsfinalen.

Læs mere om: