6. jul. 2018
Af Marianne Singer

Prins William og Kate er klar til dåb

Prins William og hertuginde Catherine.
Prins William og hertuginde Catherine.
Arkivfoto: ALL OVER PRESS
Nedtællingen er startet til dåben af prins William og hertuginde Catherines yngste søn, prins Louis, der gennemgår den kirkelige ceremoni på mandag den 9. juli.

Englænderne kan midt i den dejlige sommertid glæde sig til endnu en stor familiebegivenhed i den britiske kongefamilie.

På mandag den 9. juli holder prins William og hertuginde Catherine dåbsfest for deres yngste søn, prins Louis, der blev født den 23. april.

Familie og venner inviteret

Dåben foregår i Chapel Royal på St. James's Palace, og det forventes at blive en intim og familiær begivenhed med nære familiemedlemmer og venner som gæster.

Hertuginde Catherine deltog senest i prins Harry og hertuginde Meghans bryllup, men er ellers på barsel lige nu.

Tom kalender

Prins William har netop deltaget i en stor jubilæumsreception for det engelske sundhedsvæsen og har ikke flere officielle opgaver, inden dåben på mandag.

Dermed kan både prins William og hertuginde Catherine nu have fuld fokus på den forestående familiefest.

Læs mere om: