9. jul. 2018
Af Niels Burgos

Obama besøgte sin gode ven, den spanske kong Felipe

Præsident Obama, kong Felipe
Præsident Obama, kong Felipe
Foto: All Over Press
Sammen med kong Felipe nød eks-præsidenten sit besøg på Madrids berømte Dronning Sofia-museum

Det var ikke bare pæne manerer og etikette, der prægede mødet mellem den spanske konge, Felipe, og USA's tidligere præsident, Barack Obama, da de sammen besøgte Dronning Sofia-Museet i Madrid.

Varm modtagelse af Michelle Obama

De to har helt tydeligt et hjerteligt og nært forhold til hinanden - og det går tilbage til det første møde mellem de to familier i 2010, da Michelle Obama med datteren Sasha besøgte Spanien. Dengang fik de en varm modtagelse af det daværende spanske kongepar, Juan-Carlos og Sofía, samt kronprinsesse Letitzia. Dengang kunne kronprins Felipe ikke være til stede på grund af en rejse til Colombia - men siden har Obama-familien og de spanske kongelige mødt hinanden ved adskillige lejligheder.

https://imgix.billedbladet.dk/10.1215603f_0.jpg
Sasha Obama, kong Juan Carlos, Michelle Obama, dronning Sofía, kronprinsesse Leitizia
Foto: All Over Press

Kongens personlige hilsen

Barack Obama og kong Felipe brugte meget af tiden under besøget på Dronning Sofía-Museet på at studere maleren Picassos imponerende og tankevækkende værk, "Guernica", og efter besøget forærede den spanske konge en særlig bog om værket til Obama - med denne personlige inskription:

"Til præsident Obama, som et vidnesbyrd om mit venskab og beundring - og til minde om vort fælles besøg ved værket "Guernica" - et tidløst ikon af den mest universelle slags. Felipe R"

Læs mere om: