10. jul. 2018
Af Lene Skriver Bak
Rasmus Bjerg nomineret til publikumspris for John Mogensen-rolle
Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen i filmen "Så længe jeg lever".
Foto: Rolf Konow
Rasmus Bjergs portræt af John Mogensen i "Så længe jeg lever" har høstet masser af roser og nu er den populære skuespiller nomineret til SVEND-prisen 2018.
Rasmus Bjerg er en tro kopi af John Mogensen, lød foromtalen af filmen "Så længe jeg lever".
Anmelderne var enige og har kastet med superlativer siden filmens premiere.
Roserne og hæderen er efter filmens premiere regnet ned over Rasmus Bjerg, der nu også er nomineret til publikumsprisen SVEND-prisen 2018.
Publikum bestemmer om Rasmus Bjerg skal vinde
Det er biografgængerne, der bestemmer, hvem af de nominerede, der skal gå hjem med statuetterne.
Der er nemlig afstemning på både kino.dk og svendfilmfest.dk.
Rasmus Bjerg skal kæmpe om hæderen med Dejan Cukic, Jakob Cedergren, Sebastian Jessen og Søren Malling.
SVEND-prisen uddeles i Svendborg d. 29. august med Peter Frödin som vært.