Berømt prins Harry-bil er blevet solgt
Tilbage i maj sidste år blev en særlig Audi RS6 4.0 fra 2017 ganske berømt, da 33-årige prins Harry blev set i den ved en særlig lejlighed.
Han var nemlig med som gæst ved Pippa Middleton og James Matthews bryllup, men forlod festen noget tidligt.
Adskillige medier skrev, at han hentede kæresten Meghan Markle på Kensington Palace og tog hende med til den efterfølgende bryllupsreception.
Bilen blev solgt på fire dage
Da de to endnu ikke var gift endnu, måtte de nemlig følge den kongelige etikette, og derfor kunne Meghan ikke officielt følges med sin prins til brylluppet.
Ifølge tmz.com er bilen nu blevet videresolgt i løbet af blot fire dage til en pris af næsten 600.000 kroner.
Prisen på denne type Audi plejer at være noget højere, så den nye ejer må siges at have gjort en ganske fin handel.
Prins Harry har brugt bilen personligt
Hans nye bil er til gengæld udstyret med panoramisk soltag, tonede ruder og varme i sæderne både for og bag, og så har den en tophastighed på 174 kilometer i timen.
- På grund af beskyttelse af persondata kan vi ikke bekræfte, hvem der har solgt bilen, men det glæder os, at denne bil er blevet brugt personligt af prins Harry igennem det seneste år, siger en talsmand for Overton Prestige til BBC.
Prins Harry blev gift med sin Meghan i maj i år.