Sådan vil Cher hylde ABBA
Cher, 72, er som så mange andre også fan af ABBA.
Hun er aktuel i den nye film "Mamma Mia! Here We Go Again", der er fuld af ABBA-hits, og nu har de svenske pop-koryfæer inspirereret den amerikanske sangerinde til at udgive et særligt album med cover-versioner af deres musikalske ørehængere.
- Jeg har altid holdt af ABBA og så den originale "Mamma Mia"-musical på Broadway tre gange. Efter at optaget "Mamma Mia! Here We Go Again", blev jeg igen mindet om, hvilke fantastiske og tidløse sange de skrev, og jeg tænkte: "Hvorfor ikke lave et album med deres musik?" Sangene var sværere at synge, end jeg havde forventet, men jeg er så glad for resultatet. Jeg glæder mig meget, til folk skal høre det," udtaler Cher blandt andet ifølge Variety i en pressemeddelelse.
Albummet er efter planen på gaden den 28. september.