Thomas Evers Poulsen fik godt råd i TV-program
Sammen med sangerinden Anna David og håndboldspilleren Hans Lindberg har "Vild med dans"-stjernen Thomas Evers Poulsen medvirket i Kanal 4’s program ”Nærkontakt”, der blev vist tirsdag aften.
I programmet fik deltagerne råd og vejledning fra clairvoyante vejledere, og danseren kunne især bruge ét råd til noget:
– At jeg skulle give mere af mig selv – og være mere mig selv. Det har jeg brugt rigtig meget efterfølgende, fortæller Thomas Evers Poulsen.
Thomas Evers Poulsen bekymrer sig mindre
Thomas tog rådet med sig og er især begyndt at lade være med at bekymre sig så meget om, hvad andre tænker, for eksempel når han skal vælge sit tøj fra garderobeskabet:
– I stedet for at tænke: "Passer jeg ind?" Så tænker jeg: "Jeg tager den blomstrede på, fordi jeg synes det er sjovt," fortæller Evers Poulsen.
Hele Danmark skal ikke vente længe med at se Thomas Evers på skærmen igen. Den 7. september er han nemlig klar på dansegulvet, når en ny sæson ”Vild med dans” skydes i gang på TV 2.
Gense nogle af de skønne kjoler fra" Vild med dans" herunder: