25. aug. 2018
Af af Christinna Braun og Stine Ramlyng

Romantisk bryllup: Camilla af Rosenborg har fået sin Ivan

Camilla af Rosenborg og Ivan Ottesen
Camilla af Rosenborg og Ivan Ottesen
Foto: Krestine Havemann
Camilla af Rosenborg strålede af lykke, da hun sagde ja til sin Ivan i Lyngby Kirke foran venner og familie.

Camilla af Rosenborg og Ivan Ottesen strålede af lykke, da de lidt over fire kom ud af Lyngby Kirke. Hun i en smuk kreation af designer Lasse Spangenberg.

- Det var fantastisk, sagde den jublende glade brud, der blev ført op ad kirkegulvet af sin ældste søn Ludwig, 18.

Under den kirkelige ceremoni sang entertainer Amin Jensen blandt andet Pavarottis sang "Nessun dorma" og Josh Grobans "You raise me up".

Lagde krans på fars og mors gravsted

Efter vielsen fortsatte brud, brudgom, venner og familie ned til Camillas forældres, grev Christian og grevinde Anne Dorte, gravsted, hvor der blev lagt en krans og serveret øl og hvidvin "helt i fars og mors ånd,", fortalte Camilla af Rosenborg.

https://imgix.billedbladet.dk/camillagift.jpg
Camilla og Ivan efter vielsen
Foto: Krestine Havemann

Efter Lyngby kirke gik turen til Nivå Golfklub, hvor Ivan til daglig arbejder som kok.

Læs mere om: