Emma fra Årgang 0: Arbejder sammen med mor
For halvandet år siden åbnede Lene Josefsen genbrugsbutikken Standind i Tarm sammen med veninden Heidi Høy Frederiksen. De to kvinder var samtidig også pædagogkolleger på et bosted Ringkøbing, og det job har de passet ved siden af butikken.
Emma arbejder med mor
- Men nu har jeg fået et job som aftenvagt i hjemmeplejen her i Tarm, jubler Lene og tilføjer med et smil:
- Nu er Emma og jeg faktisk kolleger, for hun arbejder også i hjemmeplejen i weekenderne, og når hun har ferie fra skolen.
Emma går i 2. g. på HHX ved Vestjydsk Handelsskole i Skjern. Her følger hun også et ekstra kursus i leadership, og med det hold er hun i denne og næste uge på studietur i USA, hvor Emma skal besøge New York og Boston.
Læs mere om Emma og mor i BILLED-BLADET, som udkom i torsdags, den 11. oktober.
Se billederne med Emma herunder: