Læs også
Nyt om Kim Larsen-mindekoncert: Her kan du følge med uden for København
Søndag summer Rådhuspladsen i København af aktivitet forud for det store arrangement "Som et strejf af en dråbe - Danmark synger farvel til Kim Larsen", der finder sted søndag aften.
Der har været vejafspærringer siden lørdag aften, og man forventer mange deltagere til mindekoncerten.
DR’s underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, udtaler til dr.dk:
- Det bliver en historisk aften! Man kommer til at opleve noget af al den fantastiske musik, som Kim Larsen har skrevet gennem tiderne. Der kommer mange dygtige danske kunstnere og optræder - og vi bliver rigtig mange, der sammen skal synge de klenodier, som Kim Larsens sange er.