SE BILLEDET: Anne Glad viser vielsesringene frem
Så smuk er vielsesringen, der nu funkler på Anne Glads hånd.
Tilbage i maj blev den 46-årige livsstilsekspert gift med musikermanden Kim Glad Wagner hjemme i stuen, men det var så spontan en beslutning, at de ikke havde ringene klar. Men nu er de her!
Anne Glad lykkelig for ringene
- Jeg bliver glad hver gang, jeg ser på min hånd. Og lykkelig hver gang jeg ser Kims hånd, skriver Anne, der nu hedder Anne Glad Wagner, på Instagram til dette foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
- Brillianten på min er fra farmors ring, der røg med i smeltediglen, skriver Anne om de meget personlige ringe fra guldsmed Zenia Barlo.
Ny sæson "Kender du typen?"
Mandag den 8. oktober er der sæsonpremiere på en ny omgang "Kender du typen?" på DR1, men til de optagelser var ringene endnu ikke nået frem.
Undervejs i sæsonen vil man således pludselig kunne skimte, at Anne Glad nu er typen, der går med vielsesring!