Erik Brandt: Jeg kommer ikke til at røre en dråbe igen
Erik Brandt fylder 75 år i næste uge, og det sker i lyset af mandag aftens dramatiske optræden i DR1-dokumentaren "Sidste omgang i Whiskybæltet".
Her ser man den tidligere modekonge i sit livs deroute, hvor han opsvulmet, pjaltet og ude af stand til at gå selv bliver kørt til indlæggelse på et hospital. Ødelagt af alkohol.
Erik Brandt på højkant igen
I løbet af udsendelsen kommer han på højkant igen, og dér har han holdt sig siden. Og livet med de våde varer er slut.
- Jeg kommer ikke til at røre en dråbe mere. Og jeg har det ikke godt med det, for jeg elsker vin. Men jeg må indse, at jeg ikke kan tåle det. Sådan er det, og det er jo hårde løjer.
- Det er svært at spise dejlig fransk ost uden at drikke fransk rødvin til. Men det må jeg bare vænne mig til, erkender Erik Brandt.
Læs stort interview i BILLED BLADET, der kommer på gaden torsdag den 11. oktober. Her fortæller Erik Brandt, hvordan det kom så vidt, men også om stoltheden over sit liv og sine to døtre, Emilie og Julie.