10. okt. 2018
Af Malan Joensen

KGL. BRYLLUP: Skønt firkløver skal være brudepiger og brudesvende

Prinsesse Charlotte, Savannah Phillips, prins George, Isla Phillips, prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Prinsesse Charlotte, Savannah Phillips, prins George, Isla Phillips, prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Foto: Mega
Der er kun to dage til det storslåede royale bryllup i England, hvor dronning Elizabeths barnebarn prinsesse Eugenie skal giftes med Jack Brooksbank.

Om to dage ringer bryllupsklokkerne for prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank, og nu har det britiske kongehus offentliggjort hvem, der skal være brudepige og brudesvend ved det storslåede bryllup fredag.

Lille prinsesse Charlotte, 3 år, og prins George, 5, der er hertuginde Catherine og prins Williams børn, skal være brudepige og brudesvend for deres fars kusine.

Livlige piger i følget

Med i følget er også Savannah Phillips, 7, og søsteren Isla Phillips, 6, der er døtre af Autumn Phillips og Peter Phillips.

Lille Mia Tindall, 4 år, som er datter af Zara Phillips og Mike Tindall, skal også være med.

https://imgix.billedbladet.dk/mega273004_002.jpg
Savannah Phillips, Mia Tindall
Foto: Mega

Zara Phillips og Peter Phillips' mor er prinsesse Anne, og Zara og Peter er dermed kusine og fætter til prinsesse Eugenie.

Robbie Williams' datter

Prinsessens guddatter Maud Windsor, 5, er også brudepige, og Robbie Williams' og Ayda Fields datter Theodora, 5 år, skal også hjælpe til.

Prins George er ikke den eneste dreng i følget - også Louis de Givenchy, 6 år, og søn af Zoe De Givenchy og Olivier De Givenchy er med, ligesom Viscount Severn, 10 år.

https://imgix.billedbladet.dk/mega219204_016.jpg
Viscount Severn
Foto Mega

Han er søn af prins Edward og grevinde Sophie af Wessex, og hans storesøster, Lady Louise, 14 år, er også en del af følget.

Husk, du kan få nyt om brylluppet på billedbladet.dk og med BILLED-BLADET i uge 42 får du et stort, royalt gemmehæfte med alt om det fantastiske bryllup.

Læs mere om: