16. okt. 2018
Af Lone Vandborg

Pippa Middleton har født

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/untitled-3_2.jpg
Foto: Mega
Pippa Middleton, der er hertuginde Catherines søster, har født en lille søn tirsdag den 16. oktober.

Pippa Middleton og hendes mand James Matthews er blevet forældre for første gang.

Parret, der blev gift i maj 2017, fik en lille søn på 3,9 kilo tirsdag eftermiddag. Både mor og barn har det godt, skriver HELLO magazine.

Kongelig fødeafdeling

Pippa var indlagt på samme hospital og fødeafdeling, hvor hendes søster Kate har født sine tre børn.

Modsat sin søster har Pippa været forskånet for morgenkvalme, faktisk har hun udtalt, at hun har været heldig med sin graviditet. En graviditet, der nu har resulteret i en lille sund dreng.

Med til bryllup

Pippa og James var fredag med til prinsesse Euginies bryllup til Jack, mandag aften blev Pippa indlagt og tirsdag eftermiddag nedkom hun.

https://imgix.billedbladet.dk/pippa2.jpg
Foto: Mega

Læs mere om: