30. okt. 2018
Af Helle Skram de Fries

Skuespiller Henning Jensen: Helt slut med teater

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/untitled-3_4.jpg
Foto: Martin Høien
Den 75-årige skuespiller Henning Jensen har erkendt, det er for krævende at lave teater.

Både formen og humøret var i top, da den 75-årige skuespiller Henning Jensen og hans 71-årige frue, skuespiller Solbjørg Højfeldt, torsdag den 25. oktober ankom til Østre Gasværk Teater for at se premiere på ”Pelle Erobreren” opført som Musik Teater.

Den prisbelønnede skuespiller har ikke indstillet karrieren, men koncentrerer sig nu om at lave film.

- Det går godt med film, men jeg er holdt helt op med teater. Det er for krævende, fortalte Henning Jensen, der tidligere på året måtte melde fra på Det Kongelige Teater.

Afbud til rolle

Her skulle han frem til den 10. november have spillet rollen som ”Møller” i stykket ”Møller & Larsen” om opførelsen af Operahuset, men måtte melde fra.

Rollen blev overtaget af Flemming Enevold.

Og nu er det altså slut med teateroptræden for Henning Jensens vedkommende.

Flotte priser

Af priser han den dygtige skuespiller blandt andre modtaget følgende:

1999: Reumert-prisen (bedste mandlige hovedrolle) i ”Personkreds 3”.

2005: Reumert-prisen (bedste mandlige hovedrolle) i ”Pinocchios Aske”.

2008: Lauritzen-prisen.

2008: Wilhelm Hansen Fondens hæderspris.

2014: Årets Hæderspris (tidligere Bikubens Hæderspris)

2017: Æres-Bodil

Læs mere om: