TILLYKKE: Prinsesse Leonor fejrer 13-års fødselsdag med historisk debut
Der vil nok være lidt sommerfugle i maven, når den spanske tronfølger, prinsesse Leonor, på sin 13-års fødselsdag, i dag onsdag, siger sine første ord i offentligheden.
Men prinsesse Leonor kan glæde sig over, at hun har både sine forældre, kong Felipe og dronning Letizia, samt sin lillesøster, prinsesse Sofia, ved sin side ved den særlige begivenhed.
Samarbejde med far
Planen er, ifølge spanske Hola!, at prinsesse Leonor skal gengive dele af den spanske forfatning sammen med sin far, kong Felipe, på Instituto Cervantes de Madrid.
Dermed følger prinsesse Leonor i sin fars fodspor, idet kong Felipe i samme alder sagde sine første ord i offentligheden ved prisuddelingen Prince of Asturias Awards.
Flere kongelige teenagere
Prinsesse Leonor er ikke den eneste kongelige, der er blevet teenager i år.
Den 15. oktober fyldte også prins Christian 13 år.